Frankfurt Marathon 2024

Af Jesper Tronier

 
Målet om sub 3 timer

Lørdag formiddag den 26. oktober 2024 gik turen til Frankfurt for Mark Olsen, Simon Sander, Rasmus Grill og jeg.

Mark er en af Danmarks bedste løbere og har en personlig rekord på maraton på 2:16, hvorfor det var en kæmpe gave at have ham med os.

Simon og Rasmus er triatleter og har begge deltaget i Copenhagen Ironman i år med en flot tid på 9 timer og 45 minutter.

Jeg skulle løbe mit andet maraton, men har tidligere være elite roer.

Vi ankom til Frankfurt lørdag middag, hvor vi hurtigt tjekkede ind på vores hotel som lå 200m fra startlinjen.
Efter vi havde tjekket ind, tog vi ud på en lille shake-out løbetur på 5 km, hvorefter vi hentede startnummer og deltog i “Pasta Party”.
Vi fik loadet godt op på carbs og tog derefter tilbage til hotellet for at slappe af.

Aftenen gik med god aftensmad på en lokal Italiensk restaurant og med at se VM i Ironman, som kørte samtidig på Hawaii. 

Mark var der konstant for os andre. Gav os hele tiden tips og fik os til at slappe af.
Man kan godt sige, at nerverne sad uden på tøjet ved Simon, Rasmus og jeg.

Søndagen kom “RACE DAY”. Vækkeuret ringede klokken 06:50. Vi stod op og morgenmaden stod på 6 skiver helt hvid toast med honning og marmelade, samt to kopper kaffe.
Nerverne sad endnu mere ude på tøjet nu, hvilket resulterede i, at toilettet på værelset konstant var optaget. 

Klokken blev 0845 og de sidste elektrolytter og energidrik blev stille og roligt indtaget, imens der blev klædt om til racetøjet.

Klokken 0915 var det ud ad døren og ned for at varme op.
Det blev til et par kilometer, og vi mødte et par andre danskere, som også skulle deltage i løbet.
Der florerede en helt speciel stemning omkring os fire, som skulle løbe. En blanding mellem glæde og spænding.
Følelsen var, at alle følte sig klar. Mark var glad for, at han “bare” var pacer og som sådan ikke skulle præstere.

Klokken blev 0930 og vi måtte lige et hurtigt smut op på værelset, hvor Rasmus lige skulle af med de sidste nerver.
Klokken 0945 sagde vi god tur til hinanden. Simon og Rasmus stillede sig ved 2:59 pacerne, imens Mark og jeg bevægede os lidt længere frem, idet Mark skulle forsøge at få mig ind i en tid på under 2:50. 

Klokken var 09:58 og jeg kunne virkelig mærke nerverne, men forsøgte at forblive fokuseret.
10:00 Startskuddet går og vi er afsted. 
Afsted det går og hurtigt er de første 5 km. løbet på 20:04.

Mark siger, at han bliver nødt til lige at tisse, men at jeg blot skal holde mig i venstre side af vejen, så skal han nok finde mig igen.
Efter 2 minutter hører jeg hvad der lyder som et damplokomotiv bag mig. Det var Mark der kom tilbage i pace 3:00/km. Dette gentog sig 3 gange i løbet af maratonet.
De første 21,1km gik smertefrit og i tiden 1:23:55, hvilet gav os et minut i buffer til anden halvdel.

Kilometerne gik og ved 30 km var jeg stadig godt kørende. Mark gjorde det nemt for mig. Han lå konstant 1-1,5 meter foran mig og tog vinden, og når der var vand og energidepoter, løb han ind og hentede til mig, mens jeg blot kunne blive i min rytme.
Mark er for vild.

Vi nåede kilometer 35, hvor jeg stadig havde det ok, hvilket fik Mark til at øge farten en smule.
På Km 35 løb vi 3:49, på km 36 løb vi 3:47 og på km 37 løb vi 3:49. Nu kunne kroppen mærkes! Fra at have haft ok overskud ved km 35, skulle der virkelig til at graves dybt ved km 38. Men det var det, som vi var kommet for, at grave dybt.
Vi gik tilbage til det oprindelige tempo omkring 3:58, og det løb vi hjem i.
Mark råbte ad mig og gjorde alt hvad han kunne for at motivere mig de sidste km.
Ved mål kunne jeg konstatere, at jeg havde løbet anden halvdel lidt hurtigere og i tiden 1:23:12, hvilket gav mig en samlet tid på 2:47:07.
Målet var nået og jeg var lykkelig og fuld af eufori. Mark fik en kæmpe krammer og jeg takkede ham gentagne gange.

Fra glæde og eufori kom følelsen af håb og spænding frem i mig igen.
Jeg vidste at jeg stadig havde to gode venner ude på løbet, og jeg håbede af hele mit hjerte, at de også nåede målet om sub 3 timer.

Der gik ikke lang tid, så kom Simon ind med et kæmpe smil hen over ansigtet.  Glæden var stor, men han måtte desværre fortælle, at han havde måtte løbe fra Rasmus omkring 34.km fordi Rasmus på det tidspunkt ikke havde haft mere at skyde med.

Simons første 10 km havde været de hårdeste af løbet, idet han lige skulle ind i tempoet og fordi der var så mange mennesker omkring 2:59 paceren.
Ydermere så løb paceren 4:08 pr km i stedet for 4:13, hvilket begyndte at sætte tanker igang omkring et for hårdt udlæg.
Efter 10km fandt han og Rasmus et godt flow.

Det gode flow fortsatte og ved halvvejen løb Simon og Rasmus 1:28:57, hvilket gav dem lidt over 1 minut i banken til anden halvdel. 

Omkring km 25 får Rasmus det hårdt og Simon gør hvad han kan for at motivere Rasmus. Rasmus kæmper en brav kamp med Simon ved sin side, men ved km 33-34 må Rasmus sande, at han ikke selv er sikker på, at han når i mål på under 3 timer, hvorfor han beder Simon om at løbe, for at Simon i det mindste når målet.
Det var hårdt og vemodigt for Simon, men han løb afsted og efterlod Rasmus til sig selv.

Fra 34 km. og til mål var den hurtigste del af løbet for Simon, hvor han øgede tempoet med 10-20 sekunder per km. Simon kom glad og overskudsagtig i mål i tiden 2:56:44. Super flot præstation og vild afslutning. 

Nu stod vi tilbage med spænding om Rasmus ville nå ind under 3 timer.
Vi kunne følge ham på appen, hvor vi kunne konstatere, at det ville blive tæt.
Vi stod alle tre ved mål, hvor vi pludselig kunne se ham. Rasmus havde formået at grave sig ud af det mentale hul, som han var faldet ned i og havde afsluttet stærkt, hvor han de sidste 4 km cirka var løbet med gennemsnits pace på 4:00 pr km, hvilket resulterede i at han også nåede målet om sub3 timer med tiden 2:59:05.
VANVITTIG afslutning af Rasmus. Alle var superglade, der var eufori i luften, der blev råbt og skreget imens vi alle 4 stod i en stor klynge og krammede.
Kæmpe præstation af alle mand og målet var fuldført.

Nu var det tid til at nyde sejren og få nogle kolde tyske øl. Og nåh ja, Mark skulle til at forberede sig til at løbe Hillerød skovmaraton weekenden efter.
(Som han iøvrigt vandt i tiden 2:29)

Tusind tak til Støtteforeningen PI-Københavns Venner for deres økonomiske støtte til vores fantastiske tur.