Velkommen
Opdateret 30. november 2019
Tekst og foto: De medrejsende floorballspillere
PI-Floorball rejste 6. oktober til Prag for at deltage i Prague Masters 2019.
Vi havde inden afgang fået beskeden om, at vi var kommet i pulje med 2 tjekkiske hold og et schweizisk.
Vi vidste, inden vi tog af sted, at dette ville blive en ualmindelig hård turnering for os, da det var velkendt, at niveauet for lande som Tjekkiet og Schweiz generelt
var højere end det danske og i den grad højere end det, man finder i Sjællandsserien, hvor PI-Floorball i skrivende stund ligger nederst.
Humøret
var dog højt allerede før afgang, da vi med det i baghovedet havde meldt os til turneringen for at opleve de andre nationers niveau og nyde socialt samvær i klubben i Prag.
For os handler det naturligvis om det sportslige, men hygge og socialt samvær er også hovedelementer i klubben.
Humøret faldt dog lidt på dagen, da vores målmand måtte melde afbud grundet sygdom. Det gjorde vi i den grad måtte bekymre os om, at vi ville få nogle meget forsmædelige nederlag i Prag.
Vi havde allerede spekuleret i, at vi meget vel slet ikke ville score i de 3 kampe, samt indkassere 2-cifrede nederlag i alle 3 kampe.
Samtidig med dette var vores ellers altid aktive dynamo Svane blevet skadet til træning og kunne ikke deltage på banen, hvilket gjorde vi nu kun var 9 mand af sted, og med Svane på bænken betød det reelt, vi kun havde 3 udskiftere.
Tingene lyste dog lidt op, da Elvis meldte sig til målmandstjansen, og Svane som assistent for træneren fik ringet en ekstra spiller ind i form af Ronnie, der kom det hårdt tiltrængte hold til hjælp med sin deltagelse.
Således rejste vi 10 mand af sted med en vis nervøsitet for resultaterne.
Vi ankom om aftnen til en lækker lejlighed med 5 værelser og stort fælles køkken/stue, som passede helt perfekt til den sociale profil, vi har på holdet, da den gav os alle mulighed for at være mest muligt sammen de kommende dage, når der ikke skulle spilles og ses floorball.
1. kampdag skulle vi møde tjekkiske Sokoli Pardubice B om formiddagen, og sen eftermiddag skulle vi i samme hal møde schweiziske SC Laupen.
Dagen efter skulle vi til
en anden hal og spille den sidste kamp mod FBC Ostrava.
Det var grundet turneringens størrelse, at flere haller var i brug, da der var flere turneringer for
mænd efter aldersklasse og også 2 kvindeturneringer efter aldersklasse.
I det hele taget var det et større arrangement, som blev afholdt professionelt
og tilmed med livescore på nettet til hver kamp.
Hver kamp varede 2 x 15 minutter modsat de normale 3 x 20 minutter, og vi kom tidligt for at melde
vores ankomst til arrangørerne, hvilket gav os mulighed for at se en masse floorball i hallen.
Vi var tilmeldt turneringen for 35+ år, men havde dog dispensation,
således vi havde Sebastian med, som var under 35 år.
Den kamp vi så, inden vi selv spillede, viste os, at niveauet som forventeligt var højt, men gav os dog også et spinkelt håb om, vi ikke ville falde helt igennem.
Så der var stadig lidt nervøsitet, da kampen mod Sokoli Pardubice
B blev fløjtet i gang.
Vi holdt nullet til 6. minut og følte egentlig, vi var ok med, men ved pausefløjtet var vi bagud 4-0, og efter 4 minutter
i 2. halvleg førte de 6-0, inden formanden Lasse gik forrest i 19. minut og udnyttede en assist fra Coach Behrang til 6-1.
Stor jubel hos PI-Floorball, som
nu havde formået at score i første kamp. Super vigtig scoring, da vi alle håbede, vi bare kunne score en gang i turneringen.
Kampen endte dog med
et lidt grimt nederlag på 9-2, men med 2 mål var vi faktisk ikke utilfredse, da vi havde frygtet et meget værre resultat.
Det andet mål, som
pyntede på resultatet, blev leveret af vores back Peder “Tykke” Nielsen, som satte den hårdt ind på en frislags situation, hvor formanden Lasse leverede assisten.
Vi brugte herefter resten af dagen med at se floorball i hallen i 5 timer inden næste kamp mod SC Laupen, og fik set flere rigtig gode kampe og flere fantastiske mål.
Så trods nederlaget var humøret som altid rigtig højt i PI-Floorball.
Vores træner Behrang lagde nu strategien til næste
kamp mod SC Laupen. Han besluttede, vi skulle udnytte, vi var her og afprøve et zoneforsvar, frem for vores klassiske mand/mand forsvar, da vi vidste, de var bedre end os i mand mod mand situationer, hvorfor det ville give mening at stå tæt
sammen i forsvaret og på den måde hjælpe hinanden.
Vi tabte 2-0, men tog det som en sejr. Det havde fungeret rigtig godt med vores zoneforsvar, vi var kommet til chancer og flere stolpeskud. De scorede først til 1-0 i de sidste sekunder af 1. halvleg, hvilket var rigtig æv, da de på dette tidspunkt var ved at blive rigtig frustrerede over, at de ikke kunne komme igennem vores zoneforsvar.
Alle stod lidt med en god fornemmelse efter kampen, samt en fornemmelse af vi med lidt held kunne havde fået et bedre resultat, men 2-0 var i den grad godkendt.
Stor cadeau til træneren ændringen af strategien. Træneren fik også to udvisninger i kampen, og det var under den første af dem, de
scorede til 2-0.
Med de to udvisninger kunne vi på turneringssiden se Behrang var på 10. pladsen i udvisningsminutter.
Så selv med to nederlag i bagagen fejrede vi kampene med en god bøf i Prag, mens vi talte om næste og sidste kamp dagen efter. Vi ville forsætte med zoneforsvaret, og efter kampen, som lå om eftermiddagen, ville vi så kunne tage ud i byen og se nogle af turistattraktionerne.
Vi regnede med det ville blive sidste kamp, da vi for at gå videre var afhængige af Sokoli Pardubice B vandt over SC Laupens i deres indbyrdes kamp, samtidig med vi skulle vinde med 3-0 over FBC Ostrava, hvilket absolut ikke virkede sandsynligt.
2. kampdag, inden vi skulle på banen, undersøgte vi, hvordan tingene præcis skulle flaske sig, for vi skulle have en kamp mere.
Her opdagede vi, at vi, lige meget hvad, skulle spille en kamp mere, da der i vores turnering 35+ var seks puljer med 4 hold, hvorfor alle hold, der ikke gik direkte videre, fik en wildcard kamp, hvor man skulle spille om at få en plads blandt de 16
sidste hold.
Så planerne for dagen blev hurtigt lavet om, da vi kunne se denne kamp ville blive spillet i en hal, som vi endnu ikke havde spillet i.
Kampen mod FBC Ostrava endte med et nederlag på 7-0, der var denne gang nogle ting, som ikke fungerede i vores nye zoneforsvar, samtidig var folk trætte i kroppen efter forrige dag med 2 kampe.
Udover dette endte Peder “Tykke” Nielsen med en udvisning, og det samme gjorde Riedel, mens FBC Ostrava ingen fik. Alt dette betød dog, vi var endt på 4. pladsen med en målscore på 18-2.
Efter kampen måtte vi lige runde vores lejlighed for at forny kræfterne, inden vi tog til wildcard kampen, som skulle spilles mod endnu et tjekkisk hold, FBS/Dekanka/Bohemka. VI håbede ellers til det sidste det blev et norsk hold, men over livescoren så vi nordmændene vinde, hvilket betød en 3. kamp mod et tjekkisk hold.
Kampen blev spillet i den største hal i turneringen, og her blev der spillet flere kampe af gangen, og her havde man over den ene bane hængt flag for alle nationer. Her kunne vi beundre Dannebrog, som hang til ære for det eneste danske hold i Prague Master 2019 nemlig PI-Floorball.
Selv om FBS/Dekanka/Bohemka var endt som nummer 3 i deres pulje, måtte vi hurtigt erkende, at de var det bedste hold, vi havde mødt. De var hurtigt med en virkelig god teknik, og de lugtede hurtigt, de skulle sætte sig tungt på os og angribe konstant.
Allerede efter 1 minut stod den 1-0 til FBS/Dekanka/Bohemka, og inden vi rundede 5. minut stod den 4-0. Vi var hårdt pressede,
men formåede at holde stillingen til pausen, men måtte i den grad kæmpe for det.
2. halvleg blev sat i gang, og igen gik der 1
minut, så havde de atter scoret, og kort efter stod den 6-0. I 20 minut fik vi et frislag foran deres mål, og formanden skød os på 6-1 til stor jubel hos os og publikum, som godt kunne se, vi var oppe mod overmagten.
Formanden tog dermed også topscoreværdigheden for PI-Floorball i turneringen. Kampen var dog langt fra slut, da FBS/Dekanka/Bohemka de næste 8 minutter scorede 6 gange, så det nu stod 12-1.
I kampens sidste minut fik vi bolden op af banen for en sjælden gangs skyld, og formanden løb helt fri foran mål, hvor han modtog bolden og sikkert skød os på 12-2. Hele hallen eksploderede i klap og jubel, mens PI-Floorball fejrede scoringen, som cementerede formandens topscorertitel i klubben for vores turnering i Prag.
Vi var nu ude af turneringen, men forsat i godt humør. Vi var tilfredse med resultatet for FBS/Dekanka/Bohemka var bare gode, og det hele omkring turneringen havde bare været en god oplevelse. Der havde også været god stemning fra de andre hold, og det afspejlede den fælles jubel over vores sidste scoring rigtig godt.
Vi fik nydt resten af turen i Prag uden floorball, men med gåture rundt i den utroligt smukke by, hvilket var en perfekt afslutning på en perfekt tur.
Vi kunne via livescore og Prague masters 2019s hjemmeside konstatere, at det ellers velspillende FBS/Dekanka/Bohemka tabte deres næste kamp 2-1 til et tjekkisk hold, mens schweizerne SC Laupen ligeledes tabte i samme runde med 6-2 til et tjekkisk hold.
Sokoli Pardubice som slog os 9-2 vandt deres kamp 4-1 over svenske Klafsarna, men tabte kvartfinalen 4-1 til endnu et tjekkisk hold.
Vinderne blev dog i sidste ende Lettiske Riga Oilers, mens turneringen for 40+ blev vundet af det svenske hold Team Thorengruppen, som i øvrigt også havde et hold, som vandt for 45+.
På kvindesiden tog værternes kvinder i 30+ Vitkovice Selection sejren, mens endnu en pokal skulle til Sverige for damerne 35+ da svenske IKSU vandt denne.
Sportsligt har det været en succes trods 4 nederlag og en samlet målscore på 30-4. Vi oplevede virkelig gode hold, gode dommerpræstationer, sammenhold gennem sporten med andre nationer, nyt redskab i form af vores
zoneforsvar, som skal trænes endnu mere, når vi igen står i Bellahøjhallen til træning.
En stor tak til Støtteforeningen PI´s
Venner for økonomisk tilskud.
Så har du lyst til at stifte bekendtskab med PI-Floorball og zoneforsvar så kig forbi Bellahøjhallen. Vi er der hver onsdag kl. 20.00 - 22.00, vi har lånestave og altid godt humør.