Opdateret 17. oktober 2022
Tekst og foto: Mogens Voigts, formand
Torsdag den 13. oktober kl. 19.00 havde Støtteforeningen igen inviteret til deres årlige bankospil, igen i år på Teglholmen, og 86 medlemmer med pårørende havde taget imod invitationen.
Igen i år var der fantastisk flotte gevinster, og foreningen kunne også byde velkommen til deres nye sponsor, ”Lille Bornholm”, der er kendt for deres forskellige smagsvarianter af snaps.
”Lille Bornholm” var på dagen repræsenteret af 2 medarbejdere, Helena Linding og Adam Barkhus Tødt, der have medbragt flere flotte gevinster til bankospillet.
Da alle var på plads, bød formanden velkommen, og spillet kunne gå i gang.
12 spil + 3 ekstraspil med indlagte pauser skulle deltagerne igennem, og gevinsterne fløj rundt mellem de 6 borde, og gevinstuddelerne havde travlt hele aftenen igennem.
Det er klart, at ikke alle kunne vinde, og under de 2 pauser fik ”Bankokarl” mange henvendelser om, at det var de forkerte numre han råbte op, men han gjorde det bedste han kunne, for at gevinsterne kunne blive ligeligt fordelt.
Også på indgangsbilletterne var der gevinster 14 gange, så mon ikke ”næsten” alle fik noget med hjem.
Og de heldige vindere af de flotte gevinster, især de 4 købmandskurve til en værdi af kr. 750,- pr. stk. vakte stor glæde.
Kurvene
var sponsoreret af FL-Reklame – udgiveren af POLITIIDRÆT med 3 stk. og PI-København med 1 stk.
Stor tak til alle sponsorerne.
Klokken blev næsten 22.30 inden vi var færdige, men der var stotilfredshed at spore hos deltagerne, der udtalte, at de glædede sig til næste år.
Også stor tak til bestyrelsen og de frivillige, der var med til at gøre aftenen til en stor succes.
Se flere foto herunder: