Tekst: Mads Philipsen
 

Kim Munk er en erfaren mand i Ultra Løb regi, hvor jeg derimod er helt ny og dette var mit første Ultra Løb.
Kim afhentede mig lørdag den 17. august på min adresse kl. 0610 om morgenen i Rødovre, idet vi skulle stå klar til start på Møn kl. 0900.

Ved ankomst til Møn kl. 0815 kunne det konstateres, at undertegnet havde glemt sin løbevest derhjemme, hvilket ikke er en god ide, nu hvor vi skulle løbe 50 km i hårdt terræn.
Trods den glemte løbevest, var humøret højt. Jeg løb derfor uden vand og kun gels i mine løbeshorts.

De første 15 km gik fint, jeg var overrasket over hvor bakket og svær ruten var. Det var virkelig hårdt og jeg fik følelsen af, at hvis dette fortsatte, så ville jeg ikke gennemføre løbet.
Kim beklagede sig også, trods sin store erfaring med ruten, da starten både var hård og ikke godt nok markeret.
Vi formåede på hele turen at løbe forkert 3 gange, dog ikke så slemt, at vi var helt lost, men stadig virkelig frustrerende, især når man har løbet 40 km.
Dog fladede ruten lidt ud og vi kom ud over de 30 km, hvor ruten blev ”mere” flad, det skal dog siges, at ved hele turen skulle vi bestige 1400 højdemeter.

Ruten bestod af skov, marker, strand kun med sten, landevej mv. Omkring de 35 km fik undertegnet sin første krise, hvor formentlig den manglende vand og erfaring i sådan et barsk terræn slog ind.
Derudover var det omkring 20-22 grader med høj sol, hvilket ikke gjorde det nemmere. Ved 35 km var der heldigvis et depot, hvor undertegnet fik fyldt depoterne op med vand, cola, barer og chips, hvilket gav god energi.
Det var nu for os begge virkelig hårdt at komme i løb igen og alle bakker blev gående, da vi begge skulle dosere med vores kræfter for at komme i mål.

Ved 43 km begyndte mine værste 7 km i mit liv. Dette bestod af et langt asfaltstykke i 2 km, hvor vejen var hård og vi var i direkte sol.
Efter de 2 km nåede vi ned til stranden, hvor resten af turen skulle løbes på strand. Strand var nu ikke tilfældet, da hele ”stranden” bestod af store og små sten som var skyllet op fra havet over mange år.
Dette var ulideligt at løbe i og det føltes som om, at det aldrig ville stoppe med det underlag. Det var svært at navigere i hvor langt vi havde igen, da vi havde løbet forkert af flere omgange, så jeg kunne derfor ikke stole på mit Garmin-ur.
Jeg var ligeledes også ved at få krampe i begge mine lægge. Heldigvis var Kim med som motivator og hans energi var høj, da han så kort fra mål altid kan finde de sidste procenter.
Dette var en stor hjælp til at fortsætte, samt at jeg skulle bide tænderne sammen, som jeg aldrig har gjort før.

Da det endelig var slut med ”strand”, sten var der trapper op til mål.
Dette var 280 trappetrin fyldt med turister og 49,9 km i benene som virkelig trak tænder. Kim fandt sit tempo op ad trapperne og jeg fandt mit, som var en smule langsommere end hans.
Endelig nåede vi til toppen og skulle løbe de sidste 100 m ind over målstregen. Undertegnet kom løbende ind over stregen og fik den største krammer af Kim, som var kommet i mål 1 min inden.

Jeg er glad for bare at gennemføre sådan et svært løb og aldrig har jeg prøvet så svært et terræn. Fantastisk oplevelse og det er ikke sidste gang, at jeg prøver kræfter med Ultra Løb.

Kim Munk blev nr. 36 i tiden 6:36:50 og undertegnet nr. 39 i tiden 6:37:48. Der var i alt 83 mænd/kvinder som deltog i løbet.
 

Stor tak til Støtteforeningen PI-Københavns Venner for deres støtte til vores startpenge.